23948sdkhjf

De troede, at lykken var supermarkedet: Nu tjener ægtepar millioner på anden vis

Med en usædvanlig forretningsmodel har ægteparret Esben Nielsen og Mette Svanberg for alvor fået deres gennembrud

De ejer og driver en virksomhed, som hver måned sælger for millioner af kroner.

Til store kunder både herhjemme og i udlandet.

Virksomheden vokser og vokser, og indtjeningen har aldrig været højere.

Og ægteparret bag gør det på en noget usædvanlig måde.

Mange ejerledere vil påstå, at de driver deres virksomhed efter en helt særlig opskrift.

I Esben Nielsen og Mette Svanbergs tilfælde er det tydeligt for enhver.

De eneste ansatte

På papiret burde ægteparret have massevis af ansatte til at hjælpe med at sælge de te, nødde- og snackprodukter, som i disse år flyver over disken til virksomheder, eventsteder og hoteller i både ind- og udland.

For ikke at tale om lagerstyring, logistik, IT og markedsføring – og en masse andet, som følger med at drive en hurtigt voksende virksomhed.

Men Kimber Foods, som Esben Nielsen og Mette Svanbergs virksomhed hedder, har kun to ansatte:

De to ejere.

Hvordan det hænger sammen, er der en god forklaring på.

Eksterne samarbejdspartnere

Ægteparret udliciterer en lang række opgaver til eksterne samarbejdspartnere, som de kan trække på efter behov. Skrue op og ned.

På den måde undgår parret at have en eneste fuldtidsansat på lønningslisten.

Og forretningsmodellen ser ud til at virke.

Kimber Foods, der har hovedsæde i Svenstrup, har netop offentliggjort sit forskudte regnskab for 2023/24.

Det viser et resultat efter skat på 3,4 millioner kroner. Over en fordobling fra året før og det bedste resultat i virksomhedens historie.

Kimber Foods ApS
Regnskabsår 2023/24 2022/23 2021/22
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 5,6 3,4 1,6
Resultat af primær drift 4,3 2,1 0,3
Resultat før skat 4,3 2,0 0,4
Årets resultat 3,3 1,6 0,3
Balancestatus 8,2 10,0 8,1
Egenkapital 4,4 2,0 0,6
Antal ansatte 2 2 2
Kilde: CVR

Gennembrud fra uventet side

Kimber Foods begyndte i sin tid under navnet BOHEA ApS, hvor Mette Svanberg var direktør.

Hun importerede te af mærket BOH fra Malaysia, men i 2018 gik ægtefællen Esben Nielsen ind i virksomheden, der blev forvandlet til Kimber Foods.

Med salg af blandt andet malaysisk te og nødder fra Bali.

Egentlig havde ejerparret satset på at få en fod indenfor hos de store supermarkedskæder. I stedet kom deres store gennembrud fra en uventet side.

Under coronapandemien opstod der nemlig pludselig stor efterspørgsel efter de små poser med nødder, som virksomheden sælger. Siden har der konsekvent været sorte tal på bundlinjen.

I Kimber Foods beskæftiger Esben Nielsen sig primært med salg og økonomi, mens Mette Svanberg blandt andet står for indkøb og webshop.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.779